4 nemme trin til at oprette en Twitter profil
Det er meget nemt at komme i gang på Twitter. Det første du skal gøre er at tilmelde dig og sætte din profil op. Du skal have en ordentlig profil på plads før du begynder at skrive tweets. Du kan blot følge disse 4 nemme trin til at sætte din profil op og så er du i gang:
1. Vælg dit brugernavn på Twitter
Det første du skal gøre er at vælge et brugernavn, som du vil anvende på Twitter og du skal vælge det med omhu, da brugernavnet indgår i den url, som din side på Twitter får, i formattet: http://twitter.com/brugernavn. Så brugernavnet bliver dit “mærke” eller brand på Twitter og skal give en eller anden form for mening. Det kan være dit eget navn eller et virksomhedsnavn – det kommer an på hvad du skal bruge din Twitter konto til. Men vælg det med omhu og tænk dig om! Og så for resten, kan brugernavnet ikke indeholder ordet “twitter”.
Du bliver derefter bedt om at finde venner fra dine e-mailkonti – vent med det, indtil du har sat din Twitter-profil ordentligt op. Men nu har du oprettet en Twitter konto – ret nemt ikke?
2. Rediger din Twitter konto
Det næste trin er at klikke på linket ’settings’ i menuen foroven. Det første du skal gøre er at vælge din tidszone (Danmark?) og så et link til din website, blog eller en side, du holder meget af. Twitter tillader kun ét link, så vælg det med omtanke, selv om du dog kan ændre det igen. Når du får en række “followers” vil mange af dem klikke på linket for at ”tjekke dig ud” og du vil få en del trafik fra linket og kan således anvende det til reklame eller måske endda til affiliate produkter.
Dernæst skal du skrive en kort beskrivelse (Bio) af dig selv eller dit firma på kun 160 tegn. Her har du mulighed for at markedsføre dig selv og/eller din virksomhed og nævn endelig de søgeord, som du er interesseret i og vil twitte om. Til sidst skriver du hvor du befinder dig i verden og lad være med at sætte et hak i “protect my updates” for ellers vil ingen kunne læse dine beskeder og det er jo ikke meningen.
3. Vælg dit Twitter foto eller billede
Hvis du ikke uploader et billede bliver du tildelt det brune Twitter-billede med de to mærkelige cirkler i stedet. Det er ikke særligt attraktivt og det får dig til at se ud som om, du ikke er seriøs med Twitter. Så sørg for at du uploader et billede af dig selv og helst ikke et virksomhedslogo. Selvom du opretter en virksomheds-profil, så kan virksomheder ikke skrive opdateringer og beskeder, det kan kun personer. Så billedet skal være personligt – det er mit råd!
4. Design din egen Twitter profil
Twitter giver dig mulighed for at ændre baggrund på din Twitter-side. De stiller selv forskellige baggrundsbilleder og baggrundsfarver til rådighed, men det er ikke godt nok! Du skal have dit helt eget, personlige og branded design! Hvis du selv har evnerne, skal du lave dit eget baggrundsbillede, hvor du bruger pladsen til venstre på siden til at skrive noget mere om dig selv eller markedsføre din virksomhed og dens produkter eller services. Mit eget baggrundsbillede er en simpel jpg-fil i størrelsen 1800 x 1000 pixels – du kan se den nedenfor. Hvis du ikke selv kan finde ud af det, findes der en række websites med Twitter baggrunde på nettet, der kan hjælpe dig på vej.

Tillykke! Nu er du officielt medlem af Twitter samfundet og kan begynde at sende tweets. Jeg håber det bliver sjovt.

povl sørensen
tirsdag, 4th august 2009 at 15:02
Tak for nogle gode råd. Dem vil jeg følge.
Mange venlige hilsener
Povl Sørensen
Julie Willemoe
fredag, 2nd oktober 2009 at 12:39
Hedder det at man twitter eller tweeter?
Jan
fredag, 2nd oktober 2009 at 12:51
Twiiter betyder at “kvidre” så man twitter, når man anvender Twitter. Men de enkelte indlæg man opretter, kaldes Tweet.
Betina Hoffman
torsdag, 14th januar 2010 at 12:02
Kan du hjælpe med hvordan jeg sender f.eks. et billed eller uploader et som kun tænkes delt med andre twitter dvs. ikke er mit baggrundsbilled – kan se andre twittere linker til en lidt større twitterside – men hvordan gør jeg selv det
på forhånd tak
Jan
torsdag, 14th januar 2010 at 12:09
Hej Betina
Jeg er ikke helt sikker på dit spørgsmål, men jeg tror du mener TwitPic, som er en service, hvor man kan dele billeder på Twitter. Måske jeg skulle skrive en artikel om det? Du finder det her:
http://twitpic.com/
Betina Hoffmann
torsdag, 14th januar 2010 at 17:58
Hej Jan, det var præcist det jeg mente – du må meget gerne skrive en artikel om det
Jan
mandag, 18th januar 2010 at 15:07
Som lovet har jeg lige skrevet en lille artikel om TwitPic. Den finder du her:
http://www.twitterblog.dk/twitpic-billeder-pa-twitter/
j
mandag, 25th januar 2010 at 18:30
Da det kun fremstår som underforstået er jeg nødt til at spørge om der ikk er mulighed for at surfe twitter mediet uden at registrere en profil for det tilfælde at man ikk ønsker at kommentere men blot studere for en start???
Jan
tirsdag, 26th januar 2010 at 09:34
Man kan godt nøjes med at surfe rundt – det får man bare ikke så meget ud af. Du kan lige så godt registrere dig, det sker der intet ved og så får du det fulde udbytte fra start af. Husk Twitter drejer sig om at kommunikere og det kan man kun, hvis man er med.
Heidi
onsdag, 31st marts 2010 at 10:07
når man deler en “Tweet”, hvad kalder man så på dansk en sådan “Tweet”?
Jan
onsdag, 31st marts 2010 at 10:51
Hej Heidi
Der findes såvidt jeg ved ikke nogen dansk oversættelse af en tweet. Såfremt man deler en tweet – altså sender den videre – kaldes det en re-tweet, hvis det er det du mener.
amalie
torsdag, 13th maj 2010 at 15:06
koster det penge at være have en bruger på twitter?:D
Jan
fredag, 14th maj 2010 at 09:51
Hej Amalie
Det er helt gratis at oprette og have en profil på Twitter, så kom bare i gang
Jan
malene
fredag, 6th august 2010 at 13:34
Hej
hvad betyder det når folk skriver # i en tweet.. f.eks. Mondays are #killingMe
Jan
fredag, 6th august 2010 at 15:44
Hej Malene
# (hashtag) anvendes til at gruppere enkelte tweets, der omhandler det samme. Når man så efterfølgende klikker på f.eks. #killingMe så får man alle de tweets frem, der har skrevet dette. I dit eksempel er det således tweets om ting man ikke bryder sig om…
God weekend,
Jan
Henrik
onsdag, 15th december 2010 at 18:53
hvordan opretter man en virksomheds profil??
Jan
torsdag, 16th december 2010 at 20:31
Der er ingen forskel på en virksomhedsprofil eller en personprofil. Om det er det ene eller det andet, styrer man selv. Skal det være en virksomhedsprofil, skal man selvfølgelig gøre klart, hvem der har ansvaret for den og hvem der har adgang til at opdatere på den.
simone
tirsdag, 19th april 2011 at 21:44
hej jan:) hvis jeg har ”following” en kendt, så kan jeg ikke sende beskeder til personen (privat). så stod der noget med at jeg kunne give mit telefonnummer og min email, og så kunne jeg sende en besked. er det som sikkerhed, eller kan jeg risikerer at blive hacket eller få trukket penge fra min konto?
for jeg vil VIRKELIG gerne kunne skrive med Justin Bieber derinde hihi(;
Jan
tirsdag, 26th april 2011 at 10:53
Hej Simone
Det er blot i din profil, du skal opgive tlf. + email. Du bør ikke opgive det til andre på Twitter.
Men du kan jo kommentere og svare på alt det, som Justin Bieber skriver – måske han svarer tilbage?